I det daglige arbejder Per Damsgaard Nielsen, Partner og konsulent i Dynamics Property. Fokus er på ejendomme, Dynamics 365, Business Central og finans.
Men når turen går til hovedstaden, glæder han sig kvaliteten af fællestræk af den kunst der opstillet i København de seneste år.
Per Damsgaard Nielsen udtaler ”Vi arbejder i Dynamics Property med noget så flygtigt som software. Ja det er ambitiøst at ville fremstille markedets bedste løsning på Dynamics 365 platformen. Derfor er det også godt at byrummet i København rummer kunst der bliver der i – ja ofte – hundrede af år”.
København har i de seneste årtier oplevet en bølge af nyopførte skulpturer, der afspejler moderne kunstneriske tendenser og byens kulturelle udvikling. Disse skulpturer bærer på flere fællestræk, der både afslører tidens ånd og den unikke kontekst, som byen tilbyder. Her undersøger vi nogle af de mest markante fællestræk ved skulpturer opstillet i København efter år 2000.
Alt hænger sammen
Et af de mest markante træk ved moderne skulpturer i København er deres integration med byens offentlige rum. Mange af disse værker er ikke blot placeret som selvstændige objekter, men interagerer med deres omgivelser på en måde, der inviterer til dialog med publikum. Eksempler inkluderer Olafur Eliassons “Cirkelbroen” (2015), der forbinder områder på Christianshavn og fungerer både som kunstværk og praktisk bro. Denne integration skaber en dynamik mellem kunst og byliv, hvor skulpturerne bliver en del af den daglige oplevelse for byens beboere og besøgende.
Lyst til at røre og bevæge
Moderne skulpturer i København lægger ofte vægt på interaktivitet og publikums engagement. Jeppe Heins “Modified Social Benches” (2015) i KØS Museum i Køge inviterer folk til at sidde, lege og opleve kunsten på en ny måde. Disse værker udfordrer traditionelle forestillinger om skulpturer som passive objekter og opfordrer i stedet publikum til at blive en del af kunstværket gennem fysisk interaktion.
Grøm og bæredygtigt
Mange af de nyere skulpturer i København reflekterer også en stigende bevidsthed om miljø og bæredygtighed. Kunstnere anvender ofte genbrugsmaterialer eller bæredygtige teknikker i deres værker. Et bemærkelsesværdigt eksempel er “The Red Square” (2005) på Superkilen, der indeholder elementer fra forskellige kulturer og genstande, der repræsenterer områdets mangfoldige beboere, og som samtidig understøtter en bæredygtig tilgang til kunst og byudvikling.
Kultur og mangfoldighed
En anden vigtig tendens er en øget repræsentation af kultur og mangfoldighed. Skulpturerne afspejler ofte Københavns status som en kosmopolitisk by med en rig kulturel arv. Superkilen-projektet i Nørrebro, et samarbejde mellem kunstnergruppen Superflex, BIG arkitekter og Topotek1, er et eksempel på, hvordan kunst kan bruges til at fejre og integrere kulturel mangfoldighed i byens offentlige rum. Pladsen er fyldt med objekter fra over 50 forskellige lande, hvilket understreger Københavns kulturelle diversitet.
Teknologi
En ting der gør at vi understøtter kunst er, at vi også arbejder med teknologo, blot en mere flygtig en af slagsen Azure.
Moderne teknologi spiller også en væsentlig rolle i skabelsen af nye skulpturer. Kunstnere eksperimenterer med digitale værktøjer og nye materialer for at skabe værker, der ikke tidligere var mulige. Dette ses i projekter som Vertigo’’s “Copenhagen Cloud” (2018), en interaktiv lysinstallation, der bruger avanceret teknologi til at skabe en foranderlig og engagerende oplevelse for beskueren.
Politiske og sociale budskaber
Skulpturer i det moderne København er ofte ladet med politiske og sociale budskaber, der opfordrer til refleksion og debat. Et eksempel er Danh Vo’s “We the People” (2012), en nøjagtig kopi af Frihedsgudindens kobberhud, der blev udstillet i København. Dette værk udforsker temaer som frihed, migration og identitet og inviterer publikum til at overveje deres eget forhold til disse komplekse emner.
Konklusion
Skulpturerne, der er opstillet i København efter 2000, afspejler en by i konstant udvikling og et samfund i dialog med sig selv og verden. Ved at integrere kunst i det offentlige rum, fremme interaktivitet, bæredygtighed, kulturel mangfoldighed, teknologisk innovation og sociale budskaber, bidrager disse værker til at forme byens identitet og skabe meningsfulde oplevelser for dens indbyggere og besøgende. Disse fællestræk fremhæver en dynamisk og engageret kunstscene, der både respekterer tradition og omfavner fornyelse.